Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Tennis

Mandag d. 28. juni 2010

I samarbejde med:
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik åbner e-Boks Sony Ericsson Open i Farum
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik indtager Centre Court i Farum Arena tirsdag den 3. august kl. 19.00, når han officielt
indvier den første WTA-turnering nogensinde på dansk grund.
- Vi er utroligt stolte over, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen vil forestå den officielle åbning. Det er flere års arbejde for at
stable en WTA-turnering på benene i Danmark, der kulminerer den aften, og det betyder meget for os, at han med sin
tilstedeværelse giver support til dansk idræt, dansk tennis og e-Boks Sony Ericsson Open 2010, siger bestyrelsesformand, Steen
Thomsen, fra Nordic Sports Group, der står bag WTA-tourens indtog i Danmark.
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik åbner turneringen officielt på aftenen, hvor turneringens hovednavn, Caroline
Wozniacki, spiller sin 1. runde-kamp i single. Det er langt fra første gang H.K.H. Kronprinsen viser sin begejstring for tennis, for
hans oprigtige interesse for sporten er velkendt. Han har ofte besøgt Grand Slam-turneringen Wimbledon, og har ligeledes
været på besøg til Australian Open, ligesom han selv er aktiv med den gule bold. Sidste år overværede han opvisningskampen i
Farum mellem Caroline Wozniacki og Elena Dementieva.
Vi glæder os utroligt meget, og tirsdagen kan kun blive en stor aften for os med det program, der er i vente, siger Steen
Thomsen, der har været i tæt samarbejde med Sport Event Danmark omkring WTA-turneringen.
- Der er kun 50 dage til e-Boks Sony Ericsson Open 2010, og det har tilskuerne bemærket. Af 25.000 billetter til salg er der
således kun 8.000 tilbage, heraf kun få hundrede til såvel åbningsaftenen som finaledagen søndag den 8. august.
For yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Steen Thomsen, mobil 40 22 87 40
Med venlig hilsen
Jimmy Bøjgaard
Pressechef,
e-Boks Sony Ericsson Open 2010
Mobil: 61 70 29 99
jimmy@boejgaard.dk
NSG Tennis A/S
Frederiksborggade 5A, 2. sal
1360 København K
www.e-bokssonyericssonopen.dk
Arrangør
Pressemeddelelse e-Boks Sony Ericsson Open 2010