Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Speedway på DK4

Torsdag d. 7. maj 2009



Lørdagens speedway-program på dk4:
Kl. 18.00 Sammendrag fra Grand Prix’et i Tjekkiet
Kl. 18.45 Optakt til det Europæiske Grand Prix i Polen
Kl. 19.00 Det Europæiske Grand Prix - Direkte fra Leszno

Mandagens speedway-program på dk4
Grindsted vs. Holstebro klokken 22.30



DR og TV2 har valgt speedway fra - det har seerne ikke

De er flyttet over på dk4, der har eneretten til at vise speedway, og tv-stationen har fra dag ét oplevet en seerstigning på mere end 50 procent i forhold til sidste år.

I lørdags startede 2009-kampen om verdensmesterskaberne i speedway.
Da seer-tallet peakede til sæsonstarten, så 130.000 danskere med.
”Det er de bedste seertal, vi nogensinde har haft til første løb i VM-serien,” siger dk4’s sportschef, Kristian Hyldgaard.

”Speedway-fans er meget loyale og følger trofast med hver uge, så når dk4 sender speedway, så matcher vi de seertal, der ville være på en af de landsdækkende kanaler. Det er fantastisk,” siger han

Speedway har for længst nået samme seer-niveau som superligaen i fodbold, og der er ingen tvivl om, at sporten, takket være Nicki Pedersen, for alvor er kommet tilbage i danskernes bevidsthed og er blevet samtaleemne ved frokostbordene ude på arbejdspladserne.

Dansk speedway på dk4
Dk4’s dækning af speedway stopper ikke ved Speedway Grand Prix’et. Den hjemlige liga har også fået plads på kanalen. mandag 11. maj kan seerne således følge dysten mellem øjeblikkets tophold Grindsted og Holstebro fra klokken 22.30.
”Udover VM sender vi i denne sæson også fra den danske speedway liga og individuelt DM. Netop for at øge opmærksomheden på speedway endnu mere. Jeg kan ikke forestille mig, at andre kanaler ville lave så stort et arbejde for promoveringen af speedway. Vi gør det, fordi vi kan se, der er stor interesse for speedway i Danmark.” siger Kristian Hyldgaard

Følg med på nettet
Med dk4’s intensivering af speedway-dækningen er der også tænkt på de seere, der endnu ikke har mulighed for at se dk4. Således bliver samtlige grand prix’er streamet på dk4sport.dk. Her kan alle direkte følge den danske folkehelt Nicki Pedersens forsøg på at vinde VM for tredje gang i træk, uanset hvor i landet man befinder sig. Det kræver blot en computer og en internetforbindelse.

Vanvittigt scenarie
130.000 seere er kun begyndelsen. Alt tyder i sol, måne og stjerner på, at flere kommer til, fordi denne sæson tegner til at blive mere spændende, end den har været i årevis. Efter første grand prix røg den forsvarende verdensmester ud i semifinalen med en brækket tommelfinger. Skaden og det faktum at den debuterende russer Emil Sayfutdinov samtidig vandt grand prix’et i Prag har fra start gjort 2009-sæsonen til en gyser.
”Det kommende Grand Prix på lørdag i Polen bliver ekstremt vigtigt. Nicki Pedersen stiller trods sin brækkede finger og lægernes advarsler op, men jeg er nervøs for ham,” siger dk4’s speedway-redaktør Ib Søby, der følger Speedway Grand Prix på nærmeste hold.
”Jeg er rimelig sikker på, at Nicki Pedersen vinder, fordi han kan bide smerten i sig, han har et højt bundniveau og en ekstrem vindermentalitet. Men det er risikabelt at køre med en brækket tommelfinger, når man accelererer fra 0-100 på under to sekunder og Nicki Pedersen styrter meget, så alt kan ske. Kommer Jason Crumb og Leigh Adams i finalen uden Nicki Pedersen, så kan hans VM-chance være tabt. Samtidig er den unge russer blevet en trussel. Det er et vanvittigt scenarie,” siger Ib Søby.


Ib Søbys worst case finale-bud i Leszno:
Tomasz Gollob, Leigh Adams, Jaroslaw Hampel, Jason Crump

Ib Søbys best case finale-bud I Leszno:
Tomasz Gollob, Nicki Pedersen, Rune Holta og Jaroslaw Hampel

Læs Ib Søbys analyse på dk4sport.dk

Har du spørgsmål til dk4’s dækning af Speedway, så kontakt sportschef Kristian Hyldgaard på: 24 26 02 66

Har du brug for en ekspertvurdering, så kontakt speedwayredaktør Ib Søby på: 20 69 57 79


På glædeligt dk4 gensyn

Thomas Nielsen | Pressechef
Mail: thomasn@dk4.dk
Mobil: 20 69 57 77

dk4 er landsdækkende og kan modtages af 1.3 millioner husstande enten på YouSee, CanalDigital parabol eller via lokale antenneforeninger.
dk4 sender 24 timer i døgnet og over 95% af programmerne er danske.

Modtag dk4
dk4 er landsdækkende og sendes på kabel og satellit. Hvis du gerne vil modtage dk4 så kontakt enten Yousee eller Canal Digital på nedenstående numre.

Kabel-tv
Forsynes dit område af Yousee. Kontakt Yousee på tlf. 8080 4040 eller læs mere på www.yousee.dk.

Canal Digital
Canal Digital tilbyder digitalt parabol-tv til private husstande og tv-kanaler til antenneforeninger.

Ønsker du mere information om digitalt parabol-tv kan Canal Digital kontaktes på tlf. 7013 1919. Få flere oplysninger samt adressen på din nærmeste forhandler på www.canaldigital.dk