Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

PRM: DIF om Hirsbro

Torsdag d. 2. november 2000

Danmarks Idræts-Forbund har i dag den 02-11-2000, 19:00 udsendt følgende pressemeddelelse:

Hirsbro idømt livsvarig karantæne

Dopingnævnet, som er domsorgan i dopingsager under Danmarks Idræts-Forbund (DIF), har idømt løberen Claus Hirsbro, medlem af Trongårdens IF under Dansk Atletik Forbund, karantæne på livstid fra al idræt under DIF. Hirsbro blev på baggrund af analyseresultatet fra en dopingkontrol foretaget ved DM i atletik den 12. august 2000 fundet skyldig i at have indtaget det forbudte stof nandrolon. Da der for Hirsbros vedkommende er tale om et gentagelsestilfælde forholdsvis kort tid efter hans første dopingkarantæne udløb - Hirsbro har været idømt en to-årig karantæne for brug af anabole steroider fra 21.juli 1997 til 21.juli 1999 - er Hirsbro blevet idømt livsvarig karantæne.

Dopingnævnet har også idømt Abbas Abed, medlem af Odense Body Building Club under Dansk Styrkeløft Forbund, karantæne på livstid fra al idræt under DIF. Abbas Abed blev på baggrund af analyseresultatet fra en dopingkontrol foretaget under træning i Odense Body Building Club den 17. august 2000 fundet skyldig i at have indtaget de forbudte stoffer nandrolon, stanozolol samt testetoron. Da der også for Abbas Abeds vedkommende er tale om et gentagelsestilfælde forholdsvis kort tid efter hans første dopingkarantæne udløb – Abbas Abed været udelukket i to år for doping i perioden 26. juni 1997 til 26. juni 1999 – er Abbas Abed blevet idømt livsvarig karantæne.

Endelig har dopingnævnet idømt Osama Karim S. Allan, medlem af Odense Body Building Club under Dansk Styrkeløft Forbund, to års udelukkelse fra al idræt under DIF. Osama Allan blev på baggrund af analyseresultatet fra en dopingkontrol foretaget under træning i Odense Body Building Club den 17. august 2000 fundet skyldig i at have indtaget de forbudte stoffer nandrolon, stanozolol, metandienon samt testetoron.

De to idrætsudøvere, som er blevet idømt livstidskarantæne, har ifølge DIF’s dopingregler mulighed for at søge om benådning om fem år.


Med venlig hilsen


Morten Mølholm Hansen
Informationschef




Alle henvendelser omkring tekniske spørgsmål skal gå til
webmester@dif.dk. Du kan ikke foretage "besvar afsender"
på denne mail og forvente et svar.

Du kan også løbende holde dig orienteret ved at læse nyheder på DIF´s hjemmeside.

Du kan når som helst framelde dig denne service på DIF´s hjemmeside:
http://www.dif.dk/nyheder/tilmellerfra.asp.

Med venlig hilsen

Danmarks Idræts-Forbund
Informationsafdelingen