Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

PRM: Rugbylandskamp

Torsdag d. 26. oktober 2000

Til Sportsredaktionen
Brøndby, den 26. oktober 2000



RUGBYLANDSKAMP I KØBENHAVN
DANMARK-KROATIEN, lørdag kl. 14.00

Danmark møder lørdag Kroatien i Frederiksberg Idrætspark (Sønderjyllands Allé 4). Landsholdet er blevet svækket på to pladser siden sidste lørdags opgør mod Ukraine, og kampen mod Kroatien bliver en svær opgave for Danmark.

Danmark tabte første kamp i EM turneringens 2. division 2000/01 mod Ukraine (12-6), og her måtte Mikael Lai Rasmussen (Aarhus RK) udgå med en skulderskade efter kun 10 min. spil. Mikael Lai Rasmussen bliver ikke klar til lørdagens kamp, og hans plads som klyngens bagerste mand (nr. 8) forventes overtaget af Kevin Steel (Lindø).
Derudover måtte holdets absolut hurtigste spiller, Leyton Olsen (Upper Hutt, New Zealand), desværre tage tilbage til New Zealand i tirsdags pga. sygdom i den nærmeste familie. Landstræner, Douglas Langley, har endnu ikke afgjort, hvem der skal overtage Leyton Olsens plads på wingen.

Danmark har aldrig slået Kroatien, der tæller næsten udelukkende professionelle spillere fra udenlandske klubber (hovedsagelig New Zealand). I to opgør er det blevet til danske nederlag på 6-40 (maj 1998) og 42-13 (nov. 1999). Med to nøglespillere ude og med en stadigt skadet Jan Andersen (North RC, Australien) venter der uden tvivl landsholdet en svær opgave på lørdag. Målet er dog stadig at forbedre de forgående resultater mod Kroatien.

Det danske landshold samles fredag morgen til træning i Frederiksberg Rugby Klub (Nandrupsvej) fra kl. 10.00-14.00. Oversigt over lørdagens spillertrup samt program for puljen er vedlagt denne pressemeddelelse.

Kampen spilles i Frederiksberg Idrætspark lørdag den 28. oktober kl. 14.00. Kl. 13.00 afholdes pressebriefting, hvor vi vil gennemgå dagens hold, taktik samt spillets regler.

Yderligere information:
Douglas Langley, landstræner 98 169945/28 126791
Inger Marie Godvin, DRU 43 262200/21 478489

Med venlig hilsen,
Dansk Rugby Union

Inger Marie Godvin


DANMARK, bruttotrup mod Kroatien den 28. oktober 2000.

Fødtselsdato Navn Klub Landskampe

23-12-81 Nathanael Smalley Bradford & Bingley RFC, England 1
20-05-72 Jens Andersen Corstophine RFC, Skotland 7
12-04-73 Morten Rune Nielsen Corstophine RFC, Skotland 28
14-08-72 Leo Guttenberg Erritsø GIF, Rugby 10
22-08-72 Jan Nielsen Erritsø GIF, Rugby 13
22-07-69 Jens Nielsen Frederiksberg Rugby Klub 1
06-12-72 Steen M. Andersen Frederiksberg Rugby Klub 15
20-03-74 Henrik Tofte Henriksen Frederiksberg Rugby Klub -
11-01-79 Daniel Dougans Frederiksberg Rugby Klub -
02-10-69 Mads Walbom Frederiksberg Rugby Klub 5
26-02-81 Clive Hamilton Frederiksberg Rugby Klub -
21-12-71 Ivan Andersen Hamlet Rugby Klub 33
23-10-73 Thomas Thiede Hundested Rugby Klub -
18-02-73 Regan Sue Kio Kio RC, New Zealand 3
14-10-79 Kevin Steel Lindø Rugby Sport Club 7
05-06-74 Bo Kristoffersen Malvern RFC, England 8
14-12-67 Ken Jorgenson Markham RFC, Canada 4
22-12-74 Nicolai Kipp RK Speed 8
06-09-73 Martin Els Aalborg Rugby Klub 11
30-04-78 Rasmus Pedersen Aalborg Rugby Klub 10
02-12-76 Claus Christensen Aalborg Rugby Klub 17
19-03-76 Michael Kristensen Aalborg Rugby Klub -
15-06-72 Jens Willumsen, kaptajn Aarhus Rugby Klub 26
19-07-75 Michael Bransholm Aarhus Rugby klub 19
12-08-74 René Kristensen Aarhus Rugby Klub -

Douglas F. T. Langley Landstræner
Christopher Adby Ass. Landstræner


Program for EM turneringen 2000/2001, 2. division

Dato Kamp Resultat Sted
Oktober 2000
14 Tjekkiet – Ukraine 35-3 Prag
21 Ukraine – Danmark 12-6 Kiev
21 Tyskland – Polen 13-26 Berlin
28 Danmark – Kroatien København
November 2000
4 Polen – Tjekkiet Gdansk
12 Tyskland – Ukraine
18 (evt. 11. nov.) Kroatien – Polen
April 2001
8 Tyskland – Tjekkiet
28 Danmark – Tyskland Aalborg
28 Kroatien – Tjekkiet
Maj 2001
5 Polen – Danmark Gdansk
19 Tjekkiet – Danmark Prag
19 Ukraine – Polen
20 Kroatien – Tyskland
26 Ukraine – Kroatien