Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

PRM: Randers FC

Tirsdag d. 19. juli 2005



Brasilianer til Randers FC



Randers FC har netop indgået en kontrakt med Alex da Silva, der efter en
kort prøveperiode i klubben har vist så lovende takter, at den 23-årige
brasilianer nu er klar til at tørne ud for klubben de næste tre år:



- Efter at vi har set ham an i en uges tid og ikke mindst i lørdagens
træningskamp mod AGF har Alex da Silva overbevist os om, at han er en
rigtig dygtig fodboldspiller, der kan mange ting - og sådan en
spillertype kan vi altid bruge i klubben, udtaler Randers FCs cheftræner
Lars Olsen.



Alex da Silva har fået sin fodboldmæssige opdragelse i klubben
Internationale, der i Brasilien er kendt for sit enorme talentarbejde på
ungdomsfronten. Som senior spillede da Silva de første to år hos klubben
Entrerriense, men har også optrådt for brasilianske storklubber som
Botafogo og Vasco da Gama.



Alex da Silva imponerede senest i træningskampen mod AGF i lørdags, hvor
han på positionen som højre back viste store defensive og offensive
kvaliteter - sidstnævnte kvaliteter gør det derfor også muligt for
Randers FC at placere da Silva på midtbanen. Randers FC stiftede første
gang bekendtskab med Alex da Silva under Lars Olsen og direktør Jacob
Nielsens ophold i Brasilien i januar i år. Her blev de første kontakter
knyttet, kontakterne blev vedligeholdt og udmøntede sig således i først
en periode med prøvetræning, dernæst en tre-årig kontrakt.



- Vi er endnu ikke færdige med at lede efter forstærkninger til holdet.
Vi går primært efter en angrebsspiller, en decideret boks-spiller, samt
endnu en midtbanespiller, eventuelt af "all-round-typen", udtaler
Randers FCs direktør Jacob Nielsen.



Randers FC har i den forløbne uge også haft brasilianeren Vinicius
Silveira Magnus til prøvetræning. Netop nu overvejer klubben om den skal
tilbyde Vinicius en korttids kontrakt.



Alex da Silva: Født den 27. december 1981

Seniorkarriere: 2001 Entrerriense
statsmesterskabet i Rio 2.
division

2002
Entrerriense
statsmesterskabet i Rio 1.
division

2002
Botafogo (udlejet) det brasilianske
mesterskab 1. division

2003
Madureira
statsmesterskabet i Rio 1.
division

2003
Vasco da Gama (udlejet) det brasilianske
mesterskab 1. division

2004
Vasco da Gama statsmesterskabet
i Rio 1. division

2004 Parana Clube (udlejet) det brasilianske
mesterskab 1. division



Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til undertegnede.



Med venlig hilsen



Jacob Nielsen

Randers FC

2274 8685