Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

PRM: AGF

Lørdag d. 14. februar 2004

AGF har udlejet den 24-årige målmand Casper Jacobsen til SAS-liga-klubben Viborg FF for resten af forårssæsonen.

"Casper er en målmand, der har kvaliteter til at spille på topniveau," udtaler AGF's direktør Frank Heskjær. "I AGF har vi imidlertid to fremragende målmænd i Steffen Rasmussen og Rune Pedersen, så udsigterne til en plads i AGF-målet er begrænsede. Vi har været meget glade for samarbejdet med Casper, som er en rigtig flink fyr, der er vellidt af alle, og vi ønsker ham held og lykke i Viborg," slutter Frank Heskjær.

Også AGF-målmandstræner Maciek Wasyniuk ønsker Casper Jacobsen held og lykke i Viborg: "Jeg er helt sikker på at Casper får kampe i SAS-ligaen i løbet af forårssæsonen," udtaler han.

Casper Jacobsen har været tilknyttet AGF siden sommeren 2002, hvor han kom til klubben netop fra Viborg FF. Han er ikke blevet noteret for officielle kampe for AGF, men vogtede AGF-målet i træningskampen mellem AGF og A-landsholdet på Århus Stadion den 3. september sidste år, en kamp der blev overværet af 20.000 tilskuere.

Den nuværende aftale mellem AGF og Casper Jacobsen udløber per 30. juni 2004.