Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Andreas Krauls formandsberetning 16.3.2018

Fredag d. 16. marts 2018

Formandens Beretning 2018

Kære sportsjournalister, kære venner og kolleger. Jeg har glædet mig til denne dag.
Vores generalforsamling og gallaaften har for mig udviklet sig til et af de krydser, man sætter i god tid i kalenderen – og jeg er glad for at se så mange af jer, som har sat det samme kryds ud for i dag.
Det kommer nok ikke som en overraskelse for ret mange, at jeg både som formand for foreningen og som helt almindelig kollega sætter stor pris på fællesskabet i vores fag. Ja, vi er til tider konkurrenter og jagter hver for sig de bedste historier og de fornemste priser, men vi er også en lille - til tider trængt branche - hvor vi mere end nogensinde har brug for netop fællesskab og gode kolleger.
Senere i aften kårer vi Årets Sportsjournalist og hylder vinderne af de øvrige fem priser – men vi hylder også sportsjournalistikken og lader en aften stå i fællesskabets tegn.
Velkommen til.
Som altid vil jeg indlede denne beretning med at mindes de af vores medlemmer, som vi desværre har mistet i det forgange år.
Det gælder Torben Larsen, der i mange år arbejdede på BT og blandt andet var kendt for sine reportager fra fodboldlandskampe, tysk fodbold og OB.
Han var med på alle ture med landsholdet fra EM i 1984 og indtil han stoppede på BT.
Torben Larsen var kendt for en veludviklet humor, men også et voldsomt temperament. Jeg nåede selv at opleve ham rase over uduelig nymodens teknik, når han sad i et presserum og ikke kunne få computeren til at makke ret. ”Det er den værste dag i hele mit liv, råbte han fire gange om ugen i telefonrøret hjem til redaktionen under en slutrunde, men en halv time senere kunne man nu alligevel høre ham fortælle anekdoter og slå sin høje latter op.
Torben blev ramt af en svulst i hjernen, han blev kun 64 år.
Vi har også sagt et sidste farvel til anden tidligere BT-mand. Anders-Bo Larsen døde i det forgange år af en hjerneblødning. Han blev 66 år.
Anders-Bo Larsen - eller bola, om man vil - arbejdede på BT fra 1991-2009, men kun i de sidste måneder på sporten. Inden ansættelsen på BT i 1991 havde han været sportsjournalist på Lolland Falsters Folketidende og Holbæk Amts Venstreblad og senere på Sjællandske Tidende i Slagelse, hvor han i flere år var sportsredaktør.
En tredje trofast og hjælpsom kollega, Erling J. Pedersen fra Roskilde, er også død, 71 år gammel.
Det var først og fremmest cykelsporten, der havde Erlings hjerte. Han fulgte alt fra 6-dages-løbene i Ballerup til Stjerneløbet i Roskilde, det danske mesterskab til Danmark Rundt.
Gennem mere end 40 år var han aktiv som fotograf i Roskilde om omegn, hvor han var en legende og institution.
Endelig har vi taget afsked med et af vore festlige medlemmer Finn Paske er død. Han blev 79 år.
Som ung sportsmand blev Finn Paske kendt som topbokser. Dengang hed han Finn Nielsen, men skiftede navn til Finn Paske.
Som journalist skabte han sig et stort netværk, ikke mindst i sin tid på Berlingske Tidendes sportsredaktion, hvor han startede i 1976.
Han valgte at skifte senere til Ude og Hjemme.
Finn Paske mødte altid sine omgivelser med et smil og en frisk bemærkning og en historie fra gamle dage. "Kan du huske?" var en af de måder, han ofte startede en samtale, for han havde oplevet meget, både som feriedreng i Horsens, dansk topbokser og som journalist.
Jeg vil gerne bede generalforsamlingen rejse sig for at mindes vores fire afdøde kolleger.
Æret være deres minde!
Tak

Det kommende år bliver spændende for os alle. VM i fodbold med dansk deltagelse venter som en af de helt store begivenheder, og også som en stor udfordring.
Det er logistisk svært og ikke mindst dyrt at skulle dække en slutrunde i et enormt land som Rusland, og jeg ved, at mange medier har tænkt mange tanker om, hvordan, hvor meget og hvor mange, man skulle kaste ind på sommerens store scene.
Vi har i Danske Sportsjournalister valgt at fortsætte samarbejdet med Ulrik Bohse som rejsearrangør, hvilket jeg har ført en del samtaler omkring. Især fordi det koster noget at have en mand til at stå for alt det logistiske.
Det er ikke anderledes, end at det oftest er billigere selv at arrangere hele sin rundrejse i USA med familien, end det er at købe en færdig skræddersyet tur. Til gengæld får man så noget ekspertise og måske noget overskud til at arbejde ved at vælge den anden model.
Fremadrettet er det fortsat planen i et eller andet omfang at samarbejde med Ulrik Bohse omkring rejser, men altid i et format, hvor man vælge til eller fra.
Netop valg – ofte svære valg - bliver der flere og flere af i mediebilledet 2018, og igen i det forløbne år har der været indskrænkninger, afskedigelser og sågar udflytninger at tage stilling for medlemmer af DS.
I den forbindelse vil jeg gerne gentage, at det her fællesskab er vigtigt. Husk, vi er kolleger, og vi har brug for hinanden, ikke mindst i svære tider.
Den moderne sportsjournalist skal nogle gange være kreativ og opfindsom for at få fyldt arbejdskalenderen op – og flere og flere bliver deres egen lille virksomhed. Den virkelighed skal vi også være klar til at navigere i.
Vi befinder os i sandhed i en branche i forandring, hvilket også var overskriften på et fyraftensmøde i Parken i efteråret.
Her var jeg glad for at opleve en levende debat om netop nutiden og fremtiden på sportsjournalisternes platforme, og det møde bliver ikke det sidste af sin art.
Til gengæld kan det godt være, at magasinet Den Gyldne Pen ikke vil udkomme så meget længere. I bestyrelsen har vi det seneste år talt om fremtiden for dette magasin. Det er er punkt, vi gerne vil have til debat blandt jer medlemmer, og derfor er det også et selvstændigt punkt på dagsordenen på denne generalforsamling.


Jeg vil godt i dag fremhæve vores internationale arbejde, som vi har lagt en del vægt på i de senere år. Måske nogle her i salen måske tænker – eller har tænkt: Hvorfor egentlig bruge tid og energi på sportsjournalister og deres forhold i resten af verden? Hvorfor ikke koncentrere sig om vores egne udfordringer herhjemme?
Selv har jeg også til tider tænkt tanken, om vi i virkeligheden ikke bare spildte gode kræfter og midler på at drage ud og kæmpe for sportsjournalistikkens vilkår uden for Danmarks grænser.
Derfor er det også så meget mere dejligt i dag at kunne sige, at vi rent faktisk føler, at vi har gjort en forskel. Som jeg sidste år kunne berette, har vi indgået en god alliance med de øvrige nordiske lande, og vi har efterhånden også fået gode allierede i de internationale sportsjournalisters organisationer fra lande som Belgien, Frankrig, Holland, Schweiz og Østrig.
Sammen med dem gik i det forgangne år direkte mod afholdelsen af AIPS-kongres i Tyrkiet. Som vi også tidligere har påpeget i Qatar, så hænger det ikke sammen at holde journalistiske kongresser, der skal højne kvaliteten og etikken i lande, hvor den frie presse ikke bliver respekteret – og hvor journalister rask væk bliver fængslet.
Hele koalitionen meddelte, at vi ville boykotten kongressen i Tyrkiet, og resultatet er nu, at kongressen er flyttet væk fra Tyrkiet. Officielt godt nok af en anden årsag, men vi regner det nu som en direkte konsekvens af vores fælles arbejde.
Det er selvfølgelig kun en lille sejr i det store billede, men det er et vigtigt signal – lige som det er vigtigt at møde sportsjournalister fra Hviderusland, Yemen, Uruguay og Gambia, når der er disse kongresser.
Ikke alle har så gode forhold som os, og internationalt udsyn vil i min tid som formand fortsat være en fast del af Danske Sportsjournalisters arbejde.
Her skal jeg i øvrigt sende et stort klap på skulderen til vores kasserer, Flemming Olesen, som ud over at holde styr på finanserne også tager hånd om mange af de internationale opgaver og møder. Der er stor respekt om Flemming og dermed om Danske Sportsjournalister blandt vores internationale kontakter.

Internt i bestyrelsen er denne dag meget speciel. Lige siden jeg som helt ung sportsjournalist trådte ind i faget og hurtigt blev inviteret med som yngste suppleant i DS-bestyrelsen har Tommy Poulsen siddet for enden af bordet med sin elskede kuglepen drønende hen over A4-blokken som sekretær i foreningen.
Jeg kan huske et enkelt afbud til et bestyrelsesmøde fra Tommy i 15 år, og det var det seneste her i februar 2018, hvor han var blevet indlagt på hospitalet.
Det er nu ikke derfor, Tommy i dag siger farvel til bestyrelsesarbejdet. Han skal bruge tiden på mange andre projekter – og på at passe på andre end os.
Tommy er en helt særlig personlighed, og derfor får han også en helt særlig tak og hyldest for sin indsats i aften til gallamiddagen, men lad os lige nu begynde med at rejse os op og give en stor hånd til Tommy Kuglepen.
Tommy bliver en svær mand at efterfølge i bestyrelsen, men heldigvis ser jeg ud over en forsamling, der bobler af ungdommelig entusiasme, dygtighed og engagement i faget.
Jeg bliver ofte stolt, når jeg ser indslag, læser artikler, hører kolleger – og jeg kan se på de sociale medier, at vores fag bliver diskuteret og debatteret flittigt.
Det skal vi blive ved med.
Og jeg ved, at der bliver begyndt allerede i aften, hvor vi også skal hylde noget af det bedste, sportsjournalistikken har præsteret i det seneste år.
Men frem for alt skal vi også hygge os. Fortælle røverhistorier fra fortiden og dele drømme om fremtiden.
God fest, og hold hovedet højt.